• Kangaamiut Museums hovedbygning B88

    Åbningstider:
    For information vedrørende åbningstider kontakt: 520556

    Bygden idag:
    Kangaamiut er en ud af tre af de til Maniitsoq tilhørende bygder og er med et befolkningstal på cirka 350 indbyggere en af de største bygder i Grønland.

    Udstillingen:
    I udstillingen kan bl.a. ses malerier, fugleskindstæpper samt udskårne figurer i tand og fedtsten.
    Af kunstnere, hvis kunst er repræsenteret, kan bl.a. nævnes Esra Berthelsen, Aron Berthelsen, Mads Kreutzmann, Peter Rosing og Lauritz Larsen mfl.

  • Udsigt til de fjelde der gav anledning til Kangaamiuts tidligere betegnelse Zuickerbroot

    Kangaamiut blev grundlagt som koloni i 1755, under navnet Sukkertoppen (Zuikerbroot) fra den hollandske tuskhandels tid omkring midten af 1600-tallet frem til midten af 1700-tallet, af den norske købmand Anders Olsen (1718-1786).
    Kolonien blev flyttet i 1782 til Sukkertoppens/Maniitsoqs nuværende beliggenhed, idet man fra handelens side mente, at hvalfangsten ville være indbringende her og havneforholdene bedre. Desuden var der en følelse af, at hollænderne var ved at overtage varetagelsen af de handelsmæssige interesser på stedet.
    Navnet Sukkertoppen/ Zuikerbroot fulgte med kolonien, skønt navnet henviser til de meget karakteristiske fjeldformationer ved Kangaamiut.

Mere om Kangaamiut

Kunsten

I 1920’erne-30’erne opblomstrede et kunstner-mekka af forskellige kunstnere i Kangaamiut. Her var det blandt andre efterkommere af Rosing- og Kreutzmann-slægterne, der var repræsenterede og toneangivende, men flere andre dygtige kunstnere tilhørte også denne lokale kunstnerkreds.

Helt frem til midten af 1900-tallet lagde skibe til ved Kangaamiut for at købe det lokale kunsthåndværk, som var meget eftertragtet.

Kunst fra Kangaamiut er især kendetegnet ved de rigt detaljeret udskårne figurer. De materialer, der hovedsagligt blev brugt til udarbejdelsen af disse kunstgenstande, består af hvalrostand, narhvalstand og kaskelottand. Desuden fedtsten og træ. Da der ikke er skove i Grønland, og dermed ingen naturlig forekomst af træ i væsentlig mængde og af væsentlig dimension, brugtes drivtømmer fra skovene i det sibiriske område som bliver ført ned langs Grønlands østkyst med polarstrømmen og videre opad vestkysten. Det var/er nemlig ganske gratis, og med sin ”forstenede” konsistens det bedst egnede. Til figurernes fødder er ofte brugt rødder, idet røddernes ofte naturlige krumning var anvendelig i den forbindelse.

I dag er figurer fra Kangaamiut efterspurgte samleobjekter.

 

Kristendommen

I tidlige tider har kristendommen nogle steder i Grønland, herunder Kangaamiut i særdeleshed, været under stærk påvirkning fra de tyske pietistiske missionærer, herrnhuterne, der var med til at sætte et præg på kristendommens variant.

I et enkelt kendt tilfælde opstod det, som fra den dansk/norske missions side var at betragte som en kætterbevægelse – Sværmeriet i Evighedsfjorden – anført af Habakuk og Maria Magdalene, som også kendes fra den historiske roman ”Profeterne i Evighedsfjorden” af Kim Leine. Sværmeriet i Evighedsfjorden kaldes også grønlændernes første frihedskamp.

 

  • Overskrift

    Beskrivelse

  • Overskrift

    Beskrivelse

  • Overskrift

    Beskrivelse